Mercedes Beviser at Størrelsen Ikke er Vigtig

Der er mange fordomme når det kommer til de forskellige bilmodeller der findes ude på markedet. Det er selvfølgeligt som med så mange andre fordomme og generaliseringer: det er let at pege fingre af andre, men vi bliver ofte overraskede, når det er os selv, der bliver snakket om. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set et folkevognsrugbrød på vejen, og med det samme konkluderet, at der måtte være et hippie-kollektiv der var ude at køre. Det er selvfølgeligt ikke en rationel konklusion: der er mange forskellige typer mennesker, der kan få værdi ud af sådan en traditionel Volkswagen. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at springe til konklusioner, baseret på mine erfaringer og de indtryk jeg har fået fra medierne og min omgangskreds igennem tiden.

På trods af, at jeg selv er skyldig i disse ting, så blev jeg alligevel overrasket, da jeg fandt ud af, at folk også sprang til konklusioner omhvem jeg var, når de så min bil. Det har altid givet mest mening for mig og min familie at have en SUV ? vi er en stor familie, og vi har brug for pladsen. Jeg er samtidig i den heldige situation, at min nystartede virksomhed også ofte har brug for at transportere pakker og udstyr rundt. En varevogn ville på sigt være optimal til min forretning (hvis den da fortsætter med at vokse!), men ind til det giver mening at investere i sådan én, så klarer SUV?en fint opgaven.

Jeg anede ikke, at folk havde fordomme og generaliseringer når det kom til førere af en SUV. Jeg havde aldrig tænkt på det som en ?kategori? af bil som sådan: for mig var det bare en type af bil, der var godt egnede til mine praktiske gøremål.

Jeg blev dog hurtigt gjort opmærksom på, at nogle mennesker har et negativt førstehåndsindtryk når de ser en SUV. Efter at have undersøgt tingene lidt, har jeg fundet ud af, at denne negativitet udspringer af gammeldags kæmpe SUV?er fra USA. Der hærgede længe en ?større er bedre?-tankegang i USA, og det førte til, at abnormt store SUV?er ? der slugte benzin som var det sodavand ? blev helt vildt moderne. I dag ved vi selvfølgeligt, at den slags er helt hen i vejret, når vi står overfor globale klimaforandringer. Selvom bilindustrien siden har tilpasset sig, så kan de gammeldags generaliseringer godt have svært ved at slippe taget.

Jeg har dog fundet løsningen i den nye Mercedes GLB. Her har Mercedes virkeligt overgået dem selv: de har formået at lave en SUV der er lille udenpå, men stadig stor og rummelig indvendig. Den fylder altså ikke særligt meget på vejene, og folk genkender den ikke nødvendigvis som en SUV i første omgang. Man kan dog hurtigt se, at det er en Mercedes ? og de generaliseringer der følger med at køre i sådan en bil er dejligt positive!